Anne… Hvordan kan jeg ‘sælge’ mine nye kurser på LinkedIn?

Sådan lød indgangsreplikken, da jeg i april kom i snak med Maj.

…. og nu skal du møde Maj!
Hun er ny her – faktisk så ny at før alt dette pandemi-halløj, så kendte vi slet ikke hinanden!

Grunden til jeg vil fortælle dig om Maj, er fordi hun sikkert ligner dig ret meget, når det kommer til at drive indhold på de sociale medier!

Maj har så meget på hjerte og er en vidensbank uden lige, men hun sloges lidt med den kendte: “Hvordan bruger jeg min viden taktisk, så jeg kan sælge pladser til mine kurser?”

Her får du lige ansigt på Maj!

Maj driver virksomheden Majdjurhuus.dk – som bl.a. hjælper med at skabe trivsel på arbejdspladser i adskillige organisationer.

Tidligere har Maj især hjulpet virksomheders medarbejdere med at komme videre efter et stressforløb – men hun vil nu med nye kurser vende situationen om for virksomhederne og lave trivselskurser (for at forebygge at medarbejderne bliver stressede).

Primær mediet var LinkedIn og her har Maj gennem årene samlet sig et meget aktivt netværk – men…:

– Hvem de rigtige personer at markedsføre kurserne for?
– Er LinkedIn den rigtige kanal at bruge?
– Hvordan påvirkes netværket, så de synes kurserne er interessante – og vil købe?
– Hvordan bruges indhold i salgssituationer på de sociale medier til at sælge pladser/varer etc.

Det blev Maj klogere på! – se selv udtalelsen længere nede – den taler for sig selv!

For efter 2×4 timers forløb hos mig, blev hun klædt på til at skabe det indhold der skulle til. Nemlig blogindlæg, opslagsrækkefølge på de sociale medier, og trafik-plan for de nye kurser, samt en generel strømligning af sin kommunikation til de rigtige mennesker!

Maj købte et klippekort på 10 timer og bookede tid i min kalender. Nu har hun efterfølgende 2 timer i ‘banken’ til opfølgning, spørgsmål mm.